LyssangerAkademiet
LyssangerAkademiet
Tanker og betragtninger omkring
HARMONI & DISHARMONI
om lyd, vibration og frekvenser
I vores tid er der flere og flere, der begynder at interesserer sig for lyd, svingninger, vibrationer, mv. og hvorledes det påvirker os i positiv eller negativ retning
Lyd er vibration, og det siges, at lyd er fremtidens medicin. Indenfor musik og lyd taler man om harmoni og disharmoni. Vi ved jo alle, at hvis vi lytter til smuk musik med harmoniske klange, så kan vi mærke, at vi får det godt, - vi bliver glade og afslappede. Hvorimod grimme lyde gør os stressede og urolige.
I min tid som sanger i Danmarks Radiokor mærkede jeg på min egen krop virkningen af harmoni og disharmoni. Vi havde indimellem nogle produktioner med musik, som var komponeret decideret med det formål at være disharmonisk. Et moderne værk, ”War-requiem”, var komponeret, så man virkelig skulle opleve krigens gru. Der var fx en sats om tortur, illustreret i musikken på en nederdrægtig, psykologisk måde, som skar én ind i marv og ben: En smuk sopransangstemme beskriver på en langsom, smuk melodi, hvorledes hun tortureres. Midt i hendes smukke sang kommer der nogle brag i musikken, hvor slagtøj mv. bare siger ”BANG”. Det ligger på nogle helt ulogiske steder i musikken, hvor man overhovedet ikke venter det, og hænger overhovedet ikke sammen med hendes smukke sang. Hver gang får man et chock, hvor hjertet hamrer i livet på én, og til sidst sidder man anspændt helt ude på kanten af stolen og venter bare på det næste ”BANG”. Vi trænede på dette værk i meget lang tid, da det var vanskelig musik, som var svær at lære. Hver dag efter korprøven kom jeg hjem med hovedpine, anspændt og i nedtrykt tilstand.
Modsat oplevede vi også produktioner, hvor man nærmest følte, at man blev løftet af en usynlig kraft. Vi oplevede det bl.a. med nogle af de store værker, fx Matthæuspassionen og Johannespassionen af Bach og Requiem af Brahms, Verdi m.fl. Der var noget , der rev én med. Kor, orkester, dirigent OG PUBLIKUM, alle disse mange mennesker blev til en stor énhed, hvor musikken nærmest bare spillede sig selv. Man følte sig ”høj” og ” fuldstændig blæst omkuld” af den energi, der skyllede ind over én, og virkningen kunne holde sig i flere dage.
Men klangene påvirker ikke bare vores sindsstemning. De påvirker os helt ind på celleplan.
Vore kroppe er jo ikke lavet af fast stof. Vi består af molekyler, som består at atomer, som består af elektroner, som består af....... osv. Alle disse små dele svinger imellem hinanden i en bestemt frekvens. At disse dele svinger frit, er et sundhedstegn. Kroppen er i harmoni. Hvis der er steder, hvor svingningen er blokeret, eller hvis dele af kroppen begynder at svinge i en frekvens, der ikke stemmer overens med resten af kroppen, opstår disharmoni, som ved længere tids påvirkning, ender i sygdom.
Der er lavet forsøg, hvor man har anbragt små partikler som bl.a. sandskorn på en plade, som herefter blev strøget med en violinbue, så der fremkom en tone efter samme princip, som når man spiller på en sav. De svingninger, som pladen herved sættes i, forplanter sig til sandskornene, som lægger sig smukt til rette i nogle geometriske mønstre, som kan ligne forskellige former, som vi kender, som fx sneglehuse, skildpaddeskjolde osv. DVS AT LYD KAN SKABE FORMER. Og det, må vi jo sige, er interessant, for det fører os over i Bibelens skabelsesberetning, hvor vi hører, at ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud”. Vi hører også, at ”Guds ånde svævede over vandene”. Intetheden berøres af det guddommelige åndepust og vækkes til live af de vibrationer, hvoraf alting er skabt.
I mange andre skabelsesmyter indgår lyden som den vibrerende instans, som starter det hele. En indianerstamme taler om, at ”Den store edderkop sang”. Aboriginalerne i Australien fortæller, at deres forfædre bevægede sig over landskabet i bestemte ruter, - de såkaldte ”sanglinier”, mens de sang et træ, sang et dyr, en klippe osv, hvorefter det stod manifesteret foran dem. Budhismen har en skabelsesmyte, hvor ”intetheden” begynder at fortætte sig og vibrere, indtil det bliver til en LYD. Lyden fortsætter med at forstærke sig, indtil vibrationerne bliver til LYS.
Men tilbage til vore kroppe. For at være i balance, have det godt, være raske, må vores krop være i HARMONI. Hvis der opstår ubalance, (som kan have mange forskellige både fysiske og psykiske årsager såsom belastning af kroppen, fejlernæring, påvirkning af giftstoffer, stress samt følelsesmæssige påvirkninger), så er vores krop ikke i harmoni, og hvis vi befinder os i denne uharmoniske tilstand længe nok, opstår der sygdom.
Man kan sige, at fx en kræftcelle, som begynder at vokse helt ukontrolleret, ikke er i harmoni med resten af det organiske orkester. Hvis man ser på tingene udfra denne synsvinkel, så må det her være på sin plads at bruge en medicin, der hedder HARMONI, for at få de uharmoniske celler til skifte til en harmonisk svingning, der stemmer med resten af kroppen. (Jeg ser billedet for mig med et sangkor, hvor der er én/to personer, der synger helt ved siden af. De synger simpelthen bare løs i deres egen rytme og toneart uden hensyn til helheden. Nu gælder det om, at stemmerne i resten af koret bliver stærke nok til at holde fast i deres harmoni, så de kan få de falske stemmer indvolveret i den harmoniske helhed). Altså: Tilføj denne uharmoniske kræftcelle en god portion HARMONI, indtil den begynder at svinge i takt med harmonien i resten af kroppen, og så............?
Der forskes i vore dage meget i lydens påvirkning af vores organisme, og hvorlededs man kan bruge lyd og vibrationer som en art medicin, der kan bringe os i HARMONI. Dr. Masaru Emoto fra Japan, som også har besøgt Danmark, har lavet nogle banebrydende forsøg, hvor vand blev påvirket af diverse musik, lyde og ord. Herefter frøs man vandet til is og fotograferede så de krystaller, som havde dannet sig. Forskellen på de harmonisk og disharmonisk påvirkede krystaller var påfaldende. Selv ord har en forskellig vibration, som påvirkede vandet i positiv eller negativ retning. Sagde man til vandet: ”Du er smuk”, dannede det den smukkeste harmoniske krystal, hvorimod fx ”Din tosse” gav en grim, uregelmæssig form.
Måske skulle vi være mere opmærksomme på, hvilket lydunivers, vi omgiver os med. Da kroppen består af 70% vand, kan vi jo spekulere over, hvorledes vi egentlig ser ud indvendig. Og så skulle vi måske også lytte lidt til, hvilke ord, der kommer ud af vores mund.
Skrevet af Maia Trayhorn