STEMMEN SOM TERAPEUTISK VÆRKTØJ

Stemmen er et følsomt instrument, som genspejler vore stemninger og den sindstilstand, vi er i.

Stemmen er ærlig og lyver aldrig. Vi kender at få en ven i telefonen og straks kunne høre på stemmen, om personen er glad eller ked af det. Vi kender også til, at der bliver sagt noget til os, men stemmeklangen ligesom fortæller, at der menes noget andet.

Enhver ubalance i kroppen vil påvirke stemmen. Ved at frigøre vores stemme, kan vi derved samtidig frigøre os selv. Det er en en smuk og kreativ  og samtidig dybtgående måde at arbejde med os selv på.

Klik ind på undersiden og læs om PSYKOSPIRITUEL KROP- , STEMME- & ÅNDEDRÆTSTERAPI

 

 

 VELSIGNELSE 

 

En velsignelse kan beskrives som en åbning til det guddommelige Univers, hvorfra der så strømmer/udøses smuk, kærlighedsfyldt, beskyttende energi til den eller det, som skal velsignes. 

Her er eksempler på, hvad der kan velsignes:

  • Dit parforhold
  • Dit arbejde
  • Dit barn
  • Dit ægteskab
  • Dit projekt
  • Dit hjem
  • Din familie
  • Dit kæledyr

Velsignelse er smukt at benytte ved:

  • Bryllup
  • Barnedåb/navngivning
  • Konfirmation/nonfirmation
  • Overgangsritualer
  • Bisættelse/begravelse
  • Sygdom
  • Overgang/dødsfald

En velsignelse varer ca ½ time, Man kan være alene,  som par, eller invitere gæster med. Velsignelsen kan også indgå som indslag af kortere varighed, fx som del af en ceremoni eller lignende.

Velsignelsen foregår gennem lyd og toner, hvilket taler til det ubevidste og skaber en større åndelig åbning end det talte ord. Mine redskaber er dels min 432 Hz kvarts krystal lyre, dels min stemme.  Lyrens klange overgår hidtil kendte instrumenter i renhed og skønhed, og bringer tilhøreren i en dyb Alpha/Theta afspændt og meditativ tilstand. Med min stemme nærmer jeg mig disse krystalliske klange så meget, som det er mig menneskeligt muligt, i sang.  Jeg åbner mit sind mod det guddommelige univers og lader min sang strømme intuitivt derfra. Jeg benytter endvidere kanaliseret sprog, som taler til det ubevidste, og indhyller tilhøreren i kærlige vibrationer.

Velsignelsen kan foregå i dit hjem, i en kirke, i naturen, hos mig, på sygehus/hospice eller et andet sted efter ønske. Ved kørsel over 12 km fra mit hjem (4593  Eskebjerg) beregnes kørselspenge.

 

Jeg, Maia Trayhorn er uddannet operasanger fra Det kgl d. Musikkonservatorium samt underviser, healer, spirituel præstinde og psykospirituel stemme-, åndedræt- og kropsterapeut. 

Jeg kalder mig for lyssanger (en syngende lysformidler) og har opstartet LyssangerAkademiet, som tilbyder kurser, koncerter, healing, sessions mv , hvor sang benyttes som et bevidst redskab til at forløse, opløfte og sprede lys og hjerteenergi.  

www.lyssanger.dk

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk