Healing & velsignelse - sang og krystallyre

Healing:

Dette er healing på et dybt plan.

Jeg benytter fortrinsvis stemmen og min 432 Hz kvarts krystal lyre, men inddrager intuitivt også andre klanginstrumenter efter behov. 

Healingen bringer dig i en dyb afslappet, tidløs tilstand, hvor du bringes i kontakt med din væren og essensen af den, du inderst inde er. Fra dette niveau er stor healing mulig.   Ofte mærkes virkningen i dagene efter, og healing i krop og sjæl fortsætter. 

Vi indleder med en lille snak om dine ønsker og behov for at give et fingerpeg om, i hvilken retning healingen skal gå. Ligeledes afslutter vi med at dele oplevelser, tanker, følelser, erkendelser mv, som er opstået undervejs. 

Lyren og dens hellige toner bringer dig i en dyb afslappet tilstand, åbner bevidstheden, skaber balance og samler energierne. Jeg benytter den ofte til både indledning og afslutning af healingen. 

Med min stemme kan jeg blidt berøre områder i dit sind, som måske er smertefulde eller er sjult for dagens lys. Når der kastes lys på skyggerne i et rummende og omsorgfuldt rum, kan stor healing finde sted.

Jeg kan benytte blid energetisk berøring, og kan endvidere give dig nogle anvisninger på, hvorledes du kan heale dig selv.

Healing tilbydes både individuelt og til grupper

Velsignelse:

Som præstinde kanaliserer jeg en velsignelse til dig fra Engleriget gennem sang, toner og intuitive sproglyde.  Velsignelsen får følgeskab af smukke toner på krystal lyren.  

De intuitive sproglyde vil tale til dig på det ubevidste plan og indhylle dig i et healende og beskyttende kærlighedslys. 

Velsignelsen kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. Fx

  • Individuelt
  • Grupper
  • Brudepar
  • Barnedåb
  • Bisættelse/begravelse
  • Ved sygdom, palliation (hospice mv)
  • Ceremonier
  • Lystjenester
  • mv

 

 

 

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk