ENGLEMAGISKE KRYSTALKLANGE

healing og velsignelse. 

Jeg vil løbende afholde disse arrangementer i mit hjem , men kan også bookes til begivenheder og grupper, som er interesserede


Jeg benytter fortrinsvis min stemme, min 432 Hz kvarts krystal lyre og min krystal syngeskål til at skabe et dybt healende univers. 
De rene, hellige toner fra lyren sammen med den specielle stemning af begge krystal instrumenter bringer dig i en dybt afslappet, tidløs værenstilstand i samklang med jordens puls og universets skabelsesenergi. Fra dette niveau er stor healing mulig. 


Med min stemme kan jeg blidt berøre områder i sindet, som måske er smertefulde eller skjult for dagens lys. Når der kastes lys på skyggerne i et favnende og omsorgfuldt rum, kan stor healing finde sted.

Når jeg synger sammen med lyren, er det min hensigt at nærme mig de rene krystaltoner så meget, som det er mig muligt. Derved forstærkes den helende og opløftende effekt.


Som en smuk hilsen fra Engleriget afsluttes med en velsignelse af deltagerne med himmelskønne toner fra krystal lyren og kanaliseret sang og sprog, som vil indhylle dig i kærlige vibrationer og tale til det ubevidste.  

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk